Årets idrætsleder 2017

Tillykke til Bent Pedersen

Bent Pedersen blev kåret som årets idrætsleder 2017  ved SIKOs repræsentantskabsmøde afholdt tirsdag d 21-03-2017.

Indkaldelse til repræsentantskabsmøde

Repræsentantskabsmøde tirsdag den 21/3 kl. 19.00
i Marienlystcentret, Windelsvej 138, 5000 Odense C.

Forslag, der ønskes behandlet på repræsentantskabsmødet, skal være bestyrelsen i hænde senest 4 uger før.

Den specificerede dagsorden, årsberetning, det reviderede regnskab samt indkomne forslag udsendes senest 2 uger før.

Aktivitetstilskuddet til pensionister i idrætsforeninger opretholdes

12/1 2017

Ingen besparelser på aktivitetstilskuddet.

Tirsdag d. 10/1 besluttede et flertal i By og Kulturudvalget at der ikke skal spares på aktivitetstilskuddet til pensionister i idrætsforeninger.

Forvaltningen havde ellers fremlagt et forslag om en besparelse på dette område på kr. 1.2 mio.

I SIKO har vi kæmpet ihærdigt imod denne besparelse, dels igennem offentlige tilkendegivelser i pressen, dels igennem et åbent brev til politikerne i By

og Kulturudvalget.

Indsatsen har således haft den ønskede effekt: Ingen besparelser på foreningsidrætten !

Indkaldelse af danske mestre fra Odense

Så har vi netop udsendt Nyhedsbrev, hvor vi beder foreningerne om at sende navnene på de danske mestre.

Der er en frist til 1/12, men vi opfordrer til at vi får dem hurtigst muligt, så vi kan blive klar til Sportslørdag 2017.

Tilfredsstillende budgetforlig for idrætten

Så er der indgået budgetforlig i Odense.

I forhold til vores idrætspolitiske indsats har vi opnået et meget tilfredsstillende resultat.

2:1 puljen bliver forøget med kr. 900.000 pr år. Det giver en realisering af vores prioriterede ønske. Puljen dækker bredt, motiverer til en øget frivillig indsats og giver mulighed for optimering af faciliteter og anlæg.

Desuden er der afsat kr. 16 mio. til fodboldbaner i Odense. Det er pointeret i budgetteksten at udmøntningen af  midlerne skal ske igennem et samarbejde med foreninger og klubber, dvs. SIKO.

Vi ser nu frem til at blive involveret i beslutningsprocessen i forhold til den konkrete anvendelse af midlerne.

 

 

 

 

 

Sidste reminder til politikerne

Onsdag d. 21/9 er der førstebehandling af Odense Kommunes budget for 2017. Vi vil være massivt tilstede i byrådssalens tilhørerloge.

Vi har netop sendt den sidste reminder til alle byrådsmedlemmer. Her beder vi dem om at huske idrættens ønsker i forhold til en forhøjelse af 2.1 puljen med kr. 1 mio. pr. år indtil den er oppe på kr. 5 mio. Nu er vi meget spændte på om politikerne husker foreningsidrætten denne gang. Forhåbentlig kan vi inden længe komme med en glædelig nyhed.

Hold øje med hj. siden i den nærmeste fremtid.

Vores sidste idrætspolitiske udspil

2 : 1 puljen bør forøges med kr. 1. mio pr år indtil den er oppe på kr. 5 mio !

Dette er vores aktuelle budskab til partierne i Odense Byråd før de indleder budgetforhandlingerne.

Puljen skal forøges fordi:

  • Den understøtter det etablerede foreningsliv
  • Den giver mulighed for optimering af faciliteter og anlæg
  • Den giver ny energi til de frivillige ledere
  • Den rammer bredt indenfor idrætsområdet

Vi har sendt et brev til alle byrådsmedlemmer med dette budskab.

Vi har sendt et “synspunkt” til Fyens Stiftstidende med det samme budskab.

Vi følger løbende op på dette fra nu af og indtil budgetforhandlingerne er afsluttet.

 

Så er vi klar igen !

1/8: Så er sommerferien slut og både kontoret og bestyrelsen er i omdrejninger igen.

Imidlertid har vores formand Henrik Schmidt, b. medlem Verner Engelbæk og b. medlem Jimmy Andersen holdt gryden i kog

i juli måned. De har  afholdt møder med nogle af byrådspartierne, nemlig Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.

Møderækken fortsætter her i august.

Når alle møder er afholdt vil vi komme med en opsummerende artikel med vores holdninger og forventninger til det kommende budget.

Så er Sportslotteriet på banen igen!

I kan nu bestille de populære sportslodder til salg i Jeres forening eller lokalområde.

Alle præmier og tilladelser er på plads.

Salgsperioden går i år fra 1/5 – 30/9 2016.

I år har vi tilknyttet 2 hjælpere, formand Henrik Schmidt samt næstformand Hans Ole Andersen, der evt. kan varetage de praktiske funktioner i Jeres forening i forbindelse med lotteriet. Det drejer sig f.eks. om udlevering af lodder samt opfølgning på salget. Meld tilbage hertil, hvis I vil have et uforpligtende besøg af Henrik eller Hans Ole.

I tjener kr. 8,00 pr. solgt lod. Ingen investering og ingen risiko. Ikke solgte lodder returneres uden udgifter.

Kontakt vores sekretariat hurtigst muligt for en aftale på siko@siko.dk alternativt på telefon 66 14 86 25.

 

Nyt hjemmeside design

Så er SIKO’s nye hjemmeside køreklar på www.siko.dk

Hjemmesiden er resultatet af samarbejdet mellem medieudvalget og vores praktikant. Der mangler stadig få informationer på siden, men det vil komme de næste par dage.

Det nye design og bedre integration med Facebook og andre sociale medier, skal være med til at give SIKO en bedre synlighed online, samt gøre det lettere for vores medlemmer at finde relevant information på hjemmesiden.

Vi tager gerne imod feedback fra vores medlemmer, med meninger omkring vores nye hjemmeside, på siko@siko.dk