Forfatter: Siko
SIKO’s Kursuspulje er igen åben for ansøgninger.
SIKO’s Kursuspulje er igen åben for ansøgninger.
Der er igen i 2023 3. runder, hvor der til hver udloddes 300.000 kr. til uddannelse af trænere,
instruktører og foreningsledere.
Første ansøgningsfrist er den 1. marts 2023 kl. 12.00 og efterfølgende runder er 1. juni og 1.
oktober.
Der kan søges til kurser for foreningens instruktører og ledere og også til kurser der afvikles
af foreningerne selv.
Kriterierne er
KURSUSPULJEN
I kan søge midler til uddannelse af både trænere og andre ledere i klubben Puljen skal understøtte:
– Idrætsfaglig udvikling indenfor den enkelte idrætsgren.
– Idrætspædagogisk udvikling på tværs af idrætsgrene/foreninger.
– Udvikling af lederkompetencer for både nuværende og kommende frivillige.
Der kan søges tilskud til:
– Kursusgebyr
– Rejse- og opholdsudgifter
– Forplejning
Der kan ikke ydes tilskud til tabt:
– Tabt arbejdsfortjeneste
– Mødevirksomhed for ledere på regional- eller landsplan
– Træningssamlinger
– ECTS kompetencegivende kurser
– Kurser i udlandet, med mindre særlige fysiske rammer ikke kan tilgodeses i Danmark
– Foreningsledere under 13 år, med mindre kurset er målrettet denne aldersgruppe.
– Foreningsledere, der har forenings-ansættelsen som primært erhverv.
Ansøgningerne behandles umiddelbart efter ansøgningsfristen, hvorefter SIKO giver meddelelse om bevilling/afslag til alle ansøgere. Der kan ansøges såvel før som efter kurset er afholdt.
Efter kursus-afviklingen skal der indsendes dokumentation for anvendelsen af midlerne til de beskrevne formål samt en kort beskrivelse af udbyttet af kurset for foreningen.
Indkaldelse til repræsentantskabsmøde
Indkaldelse til repræsentantskabsmøde
Der indkaldes hermed til repræsentantskabsmøde:
Torsdag d. 30/3 kl. 19.00. ( Sted meddeles senere )
Dagsorden i henhold til vedtægterne.
Forslag der ønskes behandlet på mødet skal være bestyrelsen i hænde senest 4 uger før mødet afholdes.
Dagsorden, årsberetning, det reviderede regnskab samt indkomne forslag er tilgængeligt for forening
Synspunkt
Desværre er det nogle letkøbte argumenter, som især købes af politikerne i de store kommuner som argument i de årlige budgetlægninger.
For de frivillige idrætsledere i de store byer ser virkeligheden noget anderledes ud. I mange foreninger etablerer man nu lange ventelister for de idrætshungrende børn og unge, seniorhold nedlægges eller flyttes til ekstreme tidspunkter, f. eks fredag aften, som altid har udgjort en øm tå i facilitetsudnyttelsen. Kreativiteten hos lederne er enorm, gangene og omklædningsrummene i idrætshallerne udnyttes til træning og man flytter sågar opvarmningen udenfor fordi hallen er optaget.
Idrætsforeningerne i de store byer har ikke en jordisk chance for at imødekomme det store antal børn og unge, der gerne vil med i foreningsfællesskabet. Dette gælder generelt alle indendørs idrætsgrene.De selvsamme forskere har en tendens til at pege på outdoor idræt som det store mantra i forhold til den nødvendige nytænkning. Dette argument købes også ivrigt af politikerne, der her ser muligheden for en særdeles billig løsning.
Borgerne kan jo bare løbe og cykle på alle vores fantastiske stier !!
I de byer og lokalområder, hvor man har en stor mængde af idrætsfaciliteter samlet på et sted, er der en massiv tilslutning til den lokale idrætsforening.
Tune IF, der blev kåret som årets idrætsforening i 2020 er et lysende eksempel på dette. Der bor 5000 i byen og 3500 af disse er medlem af idrætsforeningen, der råder over tre haller. Foreningen administrerer selv hallerne, som i øvrigt stilles gratis til rådighed. Samtlige haltider bliver udnyttet og de tre haller, fitnesscentret og de øvrige klublokaler summer af liv og glade dage med masser af mennesker og masser af frivillige, der står i kø for at hjælpe til. De traditionelle foreningsdyder som holdånd og sammenhold er de bærende værdier for dette fantastiske foreningseventyr.Der er mange, mange flere eksempler på lignende foreninger rundt om i landet, også i de store byer. Mængden af faciliteter samlet på et centralt sted i lokalområdet, gerne tæt på skolen, er den helt afgørende forudsætning for at frivilligheden kan udfoldes til fulde. Når faciliteterne er der skabes der et grundlag for involveringen af den store mængde frivillig energi, som er tilstede hos et stort antal borgere, især forældre, der gerne vil yde en indsats for deres børn og dermed for foreningen. Hvis kommunen desuden uddelegerer ansvaret for den daglige vedligeholdelse af faciliteterne til foreningerne så er der skabt et miljø, der er langtidsholdbart.
Forskernes argumenter om at idrætsdeltagelsen i høj grad er afhængig af idrætsforeningernes kompetencer både i forhold til ledelse og instruktørernes evne til at levere kvalificeret undervisning er således misvisende, i hvert fald i forhold til prioriteringen af midlerne. Når først faciliteterne er der ser man hvordan de udviklende foreningsmiljøer udfolder sig, både på leder og instruktørsiden.
Med venlig hilsen
Preben Rasmussen
Sekretariatsleder
Årets Frivillige Idrætsleder på Fyn Bjørn Stenhøj Hansen fra Skalbjerg
Fynske Bank Sportslørdag 21. januar 2023.
Årets Frivillige Idrætsleder på Fyn blev i år Bjørn Stenhøj Hansen fra Skalbjerg Boldklub. Bjarne Stenhøj blev udvalgt blandt flere nominerede fra fyn.
Som motivation for kåringen nævnes blandt andet at Bjarne er en person, som gør en forskel alle steder, hvor han deltager i aktiviteter. Bjarne Stenhøj er nuværende formand for boldklubben og han har været med til at starte spinding, som han nu også er instruktør ved. Han har et hold i “junglesport” og han har også deltaget i opstart af et fitnesscenter i byen.
Bjarne Stenhøj Hansen sidder også i bestyrelsen for Vissenbjerghallerne og i sit arbejde er han skoleleder.
Gavechekken blev overragt af SIKOs formand Henrik Schmidt.
Skattevejledning for foreninger, som også Skattestyrelsen har været inde over
Det vil sikker interessere kasserere,bestyrelsesmedlemmer og andre i frivillige foreninger,
at der nu er kommet en skattevejledning om skattemæssige forhold i forhold til idrætsforeninger.
Denne vejledning er udarbejdet af DGI og Danmarks Idrætsforbund (DIF).
Vejledningen er gennemgået af Skattestyrelsen.
Vejledningen omhandler de skattemæssige forhold, der gælder for idrætsforeninger.
Vi håber, at vejledningen vil være en hjælp til kasserere, bestyrelsesmedlemmer og andre, der beskæftiger
sig med skat i forhold til idrætsforeninger.
Der er ikke redegjort for lovgivning, der ikke var udformet ved redaktionens afslutning.
Redaktionen er afsluttet i december 2022.
DGI Jura
DIF, Public Affairs
Link til vejledning: Tryk Her
GF Fondens 5. klasse skoleturnering 2022-23.
Så fik vi afviklet GF Fondens 5. klasse skoleturnering 2022-23.
Det blev en forrygende finale mellem de 4. klasser der havde kvalificeret sig til den store finale.
Faktisk var der kun 7,62 sekund mellem nr. 1 og nr. 4 inden finalen. De 4 klasser i finalen var Ålykke 54, Dalum 5a, Risinge 5c og Kroggård 5a.sDet endelige resultat i finalen blev at Kroggård 5a vandt med 9,63 sekund foran Ålykke 5a.
Kroggård 5a sluttede med 953,99 sekunder, Ålykke 5a havde på 2. pladsen 963,62 sekund. På 3. og 4. pladsen blev det Dalum 5a med 974,38 sekund og Risings 5c med 983,45 sekund.
Efter finalen var der præmieoverækkelse af Rådmand Tommy Hummelmose, Direktør i GF Claus Halfgarn og Henrik Schmidt fra SIKO.
Ligeledes var Fungerende Transportminister Trine Bramsen til stede og overrakte Fighterprisen til Esther fra Risinge 5c.
En pris der gives til en fra klassen der hylder fællesskabet og sammenholdet og hjælper alle.
Mange hilsner
Allan P
Lidt uddybende viden omkring Cykelskolen
I cykelskolen kommer alle ud og cykler samt laver Atletik. Her er det vigtigt at vi lærer eleverne alt omkring sikkerhed samt fart og styring når man er i bevægelsen på en cykel.
En læring de derefter kan bruge i dagligdagen når de cykler i skole m.m.
I skoleturneringerne er det kun de 8 bedste resultater i hver disciplin der tæller til klassens resultat.
Det betyder at nogen i klassen er gode på cykelbanen. Nogen er gode på E-cykling og nogen er gode til at holde balancen.
Alle i klassen bidrager til klassens resultat og et større fællesskab og sammenhold. Ingen bliver mobbet over deres resultater.
Et andet element er at alle klasserne laver en prioriteringsliste over hvem der er bedst til at cykle fra klassen inden de kommer til cykelbanen.
Det betyder at det altid er 2 med nr. 1, og nr. 2 også videre der køre mod hinanden og ikke nr. 1 mod nr. 23.
Dermed bliver alle heat på banen lige spændende fordi man kører mod en ligeværdig elev.
Det har vist sig gennem så mange år at projekterne er med til et større fællesskab i klasserne. Det er de meddelelser der gang på gang kommer tilbage fra skolerne.
En anden indikator er at et helt skoleår bliver udsolgt på 2-3 uger når vi sender invitationer ud i marts.
Vi må havde ramt noget som skolerne ønsker at deltage i med deres klasser.
Vi er blevet lidt ,“verdens kendt“ i Danmark på vores Skoleprojekter.
Viborg Kommune har bedt mig komme til et idrætsmøde i maj, hvor jeg skal holde et indlæg for alle deres idrætsklubber om hvordan Cykling Odense og Odense Kommune samarbejder om den åbne skole.
Allan P
Årets Frivillige Idrætsleder i Odense er nu kåret
Årets Frivillige Idrætsleder i Odense 2022, er nu kåret
SIKO har valgt Morten Schreiner 67 år – Odense idrætsforening (OGF)
Onsdag d 7. december kl. 18.00, blev Morten Schreiner overrasket ved en lille happening, udført af klubkammerater, klubbestyrelse og en lille delegation fra SIKO.
Morten blev kåret som “Årets Frivillige Idrætsleder” i Odense og en lille tale afholdt af SIKOs formand Henrik Schmidt.
Hej Morten
Det var ikke svært i SIKO, at kåre dig som Årets Frivillige Idrætsleder i Odense 2022.
Du er blevet indstillet af de gode mennesker, som er samlet her i dag, sammen med os fra SIKO.
Selv om du kun er 67 år, er det ikke småting, du har bedrevet F.eks.:
Hovedkasserer i OGFs Hovedafdeling i 25 år
Kasserer i klubhuset.
Medlem af Eventyrløbets styregruppe gennem 31 år.
Leder af løbetræningsgruppe hos OGF Motion.
Frontløber for “Løb med Avisen”.
Styre af fortræningen til eventyrløbet og ansvarlig for medhjælpere og vejvisere.
Assisterer på foreningsværkstedet i SIKO. Hjælper foreninger som har problemer med regnskab.
Du karakteriseres som et venligt, kompetent og engageret Menneske.
Det er en sand fornøjelse at have dig som frivillig.
Du får altid løst opgaverne 100 % til alles tilfredshed.
Det er også sagt om dig at: “Morten er den eneste vi ikke kan undvære”, en gudsbenådet ildsjæl.
I forbindelse med din kåring som Årets frivillige Idrætsleder, medfølger der et lille beløb på 5000 kr, som SIKO overfører til din konto.
Du bliver også indstillet sammen med 7 andre kandidater fra Fyn. Her kåres “Årets Frivillige Idrætsleder for fyn”. Dette foregår ved Sportslørdag d 21. januar 2023, så reserver venligst dagen.
Du skal også reservere Torsdag d 30. marts 2023, hvor vi i forbindelse med SIKOs repræsentantskabsmøde, vil hædre dig sammen med medlemsforeningerne.
Rigtig hjertelig tillykke!
Formand for OGF, Jørgen Bendix, udtaler:
Morten har i 25 år været kasserer i hovedafdelingen i OGF, suppleret med en kassererpost i klubhuset, en plads i Eventyrløbets styregruppe gennem 31 år samt leder af en løbetræningsgruppe hos OGF Motion.
Alt dette løst med stor kompetence, venlighed og engagement.
Der er sagt om Morten, at “han er den eneste, vi ikke kan undvære”. Store ord, men velfortjente.
Efter sin pensionering er Morten også kommet ind på Foreningsværkstedet, hvor han hjælper, hvis der er foreninger, der søger hjælp til regnskaberne. En bedre og mere kompetent assistance, kan jeg ikke forestille mig. Morten er et venligt, rart og beskedent menneske, som er respekteret og afholdt overalt. Han er et oplagt valg til årets frivillige idrætsleder.
Det er en sand fornøjelse at have Morten som frivillig. Du kan altid regne med at han går 100% ind for at løse sin opgave til alles tilfredshed, og desuden har han et stort lager af vittigheder, som han gerne deler med andre.
Stem på Cykling Odense
Stem på Cykling Odense
“Danske Spil og DIF’s Årets Idrætsforening”, er aktuel nu.
Nu kan danskerne stemme: Tre foreninger kan blive Årets Idrætsforening og løbe med de 100.000 kroner
Det er prisen prisen “Danske Spil og DIF’s Årets Idrætsforening”, der er nu er aktuel.
Ud af 724 indstillinger, er der nu udvalgt 3 idrætsforeninger som danmarks befolkning nu har mulighed for et stemme om.
Valget er foretaget af en jury, bestående af Nikolas Lyhne-Knudsen(direktør Danske Spil), Hans Natorp(Formand DIF) og Rikke Nielsen (leder af håndboldinitiatiivet Lykkeliga.
Det betyder, at danskerne kan stemme på Cykling Odense, Sundby Sejlforening og Aarhus Watersport Complex. Alle tre foreninger har på hver deres måde gjort en stor forskel for idræt, fællesskab og frivillighed.
100.000 kroner til vinderen
Frem til den 1. december klokken 12.00 kan danskerne nemlig stemme på en af de tre foreninger på www.dif.dk/arets-
Vi anbefaler at stemme på den fynske kandidat til prisen.
Siko deltog i fyraftensmødet
Torsdag d. 3/11 deltog vi med en stand ved Fyraftensmødet i Nature Energy Park.
Med over 300 frivillige fra byens foreninger var der en meget fin tilslutning til arrangementet, hvor vi fik talt med en del af vores foreninger.
Rådmand Søren Windell indledte mødet med en status på foreningsområdet. Han takkede samtidig de frivillige ledere for deres flotte indsats. En meget veloplagt Anders Lund Madsen stod derefter for et underholdende og meget alternativt stand up-show.
Danske idrætsråd & Samvirker er en realitet
SIKO var i slutningen af september med til at stifte Danske idrætsråd & Samvirker. Forkortet (DIS)
Som uafhængig idrætsorganisation og et forum for dialog mellem relevante idrætspolitiske aktører skal DIS være med til at skabe de bedst mulige rammer for idrætsforeningerne i landets kommuner. DIS varetager medlemmernes idrætspolitiske interesser og er således disses talerør i idrætsdebatten både regionalt og på landsplan.
Gennem de lokale organisatoriske fællesskaber er det DIS `S formål at være:
. Talerør for kommunernes idrætsråd og samvirker regionalt og på landsplan
. Formidler af erfaringsudveksling, analyser ,debatmøder og konferencer med henblik på at styrke det enkelte idrætsråd.
. Idrættens øjne på idrættens udfordringer lokalt , herunder også på
folkeoplysningsområdet.