Mads Valberg Hemmingsen indlæg

Hvad skal vi egentlig med SIKO

Det vil jeg i løbet af de næste 5-10 minutter give mit bud på.
Først lidt om mig selv. Jeg hedder Mads Hemmingsen, er
speciallæge i Almen Medicin, medejer af større lægehus i
Otterup. Tidligere næstformand i Dansk Idrætsmedicinsk Selskab.
Bosiddende i Odense SV.
Jeg har altid interesseret mig for idræt, specielt fodbold.
Opvokset i Korup, altid været idrætsaktiv, først som spiller fra 5
års alderen, siden som både spiller og ungdomstræner. Desuden
har jeg spillet bordtennis, badminton og tennis.
De sidste 15 år har jeg været frivillig i Sanderum Boldklub, hvor
begge mine drenge har spillet i lige så mange år.
For godt 10 år siden var vi 4 fædre til børn i Sanderum Boldklub,
som fik den gode idé, at det ville være et kæmpe løft for klubben,
hvis den fik en kunstgræsbane. Vi gik derfor i gang med at få lavet
tegninger til et større projekt med bane, fliser, hegn og
agilityområde ved siden af den nye bane.
Fulde af optimisme gik vi i gang med at søge diverse fonde, men
til vores undren fik vi lige så mange afslag.
Vi så at TPI og Marienlyst havde fået store summer af Mærsk
fonden, men pludselig var der forlydender om, at
gummigranulatet kunne være miljøskadeligt, og kasserne blev,
forståeligt nok, smækket i øjeblikkeligt.
Imidlertid var vi fortsat ret tændt på ideen, og ville så ansøge om
tilskud fra Odense kommunes forstadspulje (den der i dag hedder
bydelspuljen).

Her skulle vi for første gang støde på nogle af de udfordringer,
der kan forekomme i en stor kommune.
Vores projekt blev umiddelbart vurderet til ikke at være relevant,
og man ville i kommunen kun indstille os til støtte, hvis vi i stedet
ville anlægge en multibane.
Vi fastholdt imidlertid vores ønske om en hel bane, idet vi
ønskede at Sanderum Boldklub skulle være en helårsklub og ikke
en halvårsklub. Presset på haltider var og er alt for stor til at
klubbens spillere kunne bevæge sig nok hele året.
Derfor måtte vi lave lidt lobbyarbejde dels med SIKO, hvor Verner
Engelbæk støttede vores projekt og med nogle af kommunens
politikere, og vi endte med i 2013 at få tildelt 1 mio. til vores
projekt, ca ¼ af det samlede budget.
Efter yderligere et år havde vi ikke fået penge nok til det store
projekt, og vi måtte ansøge om forlængelse af fristen for brug af
tilskud fra kommunen, samt tilladelse til at reducere projektet fra
det oprindelige til nu kun en bane og intet andet.
Undervejs var jeg til foreningsdag i Borgernes Hus, hvor jeg
mødte Preben fra SIKO, og vi fik en god snak og ideer til hvilke
fonde vi kunne ansøge.
Tidligt i 2015 fik vi samlet penge nok sammen til at påbegynde
byggeriet. Inden skulle vi dog lige til nogle møder, og jeg skal ikke
trætte jer med detaljerne, blot sige at processen var helt ufattelig
træg og kompleks, idet vi både skulle begå os i By- og
kulturforvaltningen (spørgsmål om lokalplan, VVM rapport,
miljøundersøgelser mm), samt i Borgmesterforvaltningen, som
administrerede forstadspuljen.

30 møder og 5000 mails senere, samt et tidsforbrug på 1,5
arbejdsår (vi har talt alle timer), stod banen endelig klar i
november 2016, 6 år efter projektets opstart.

Vi har lavet en aftale med Dalum om vedligeholdelse af banen,
hvilket vi betaler os fra.
I 2018 ansøgte vi Odense kommunes 2:1 pulje om tilskud til fliser
omkring banen, men fik ad flere omgange afslag, hver gang med
skiftende begrundelse.
Derfor tog jeg atter kontakt til SIKO og fik nu kontakt med Henrik,
som gik all in i bestræbelserne på at hjælpe klubben.
Vi var sammen til møde med Martin Pedersen, stabschef og Jane
Jegind, daværende rådmand, og fik at vide, at vi allerede havde
fået penge til projektet, og ikke kunne komme i betragtning.
Vi fik dog også lov til at dokumentere, at fliser mm var blevet
taget ud af det oprindelige projekt, og heldigvis havde vi gemt
alle 5000 mails, så det endte med at kommunen anerkendte
vores ret, og vi fik lov at genansøge 2:1 puljen i 2019, hvor
Folkeoplysningudvalget indstillede os til tilskud til fliserne. Den
sidste sten er netop lagt for en uge siden, og vi er i Sanderum
Boldklub meget taknemmelige for den støtte vi fik fra SIKO, som i
allerhøjeste grad lever op til deres værdigrundlag, som er at SIKO
vil være kendt for ansvarlighed og loyalitet i forhold til den
organiserede idræt.

Det er en glæde for os at der nu sættes skub i anlæggelse og
vedligeholdelse af byens kunstgræsbaner, og vi håber selvfølgelig

at kommunen hjemtager denne opgave i alle klubber, så der ikke
forskelbehandles.
Pengene til udvikling af idrætsanlæg tjener sig hjem igen x mange
i form af større folkesundhed, hvilket ligger mig meget på sinde.

Denne historie vidner meget om vigtigheden af SIKO’s indsigt og
involvering dels i klubberne, men også i forhold til at påvirke
kommunen i retning af udvikling af idrætsliv og idrætsfaciliteter i
Odense.

Slutteligt vil jeg gerne komme med en konstruktiv opfordring til
kommunen. Fra mit primære erhverv som læge, hvor jeg ofte har
fx kræftpatienter, og ser at disse har en fast patientvejleder, som
kan hjælpe dem rundt i det uoverskuelige sundhedsvæsen, så
kunne Odense kommune også have en frivilligvejleder, som
kunne hjælpe de frivillige fra klubberne med at få kontakt til de
relevante parter i forvaltningerne, så man ikke skal bruge unødig
meget tid på at finde rundt i kommunens kringlede organisation,
men kan bruge sin tid og kræfter på det det hele handler om,
nemlig at skabe et godt, lækkert og vedligeholdt miljø til glæde
for alle de idrætsudøvende medlemmer.

Så det korte svar på mit spørgsmål i indledning: Ingen SIKO, ingen
udvikling af idræt i det organiserede idrætsliv.
Tak.