Nyt samarbejde mellem Toms og Danmarks Idrætsforbund vil årligt give 2 mio. kroner til at løfte familieidrætten i Danmark.

I en hverdag, hvor mange familier har svært ved at nå at dyrke motion, er det vigtigt, at klubberne prioriterer familieaktiviteterne og udvikler nye tiltag. Det kræver ressourcer – både menneskeligt og økonomisk, og her kan Toms Guldpuljen gøre en forskel.

Og det er nu, der skal ansøges.

Toms Guldpuljen kan søges til fire kategorier inden for familieidrætten:
– Idræt sammen med børnene
– Idræt, som både børn og forældre dyrker, men ikke nødvendigvis sammen
– Idræt, som forældre dyrker samtidig med, at børnene dyrker en anden aktivitet
– Fælles idræt i foreningerne som fx familiedag
Idrætsklubber og -foreninger under DIF kan over hele landet søge Guldpuljen fra 1. april frem til 31. august 2019.

Og det er nu, der skal ansøges.

Fakta om Toms Guldpulje

  • Puljen er på 2 mio. kr. i år, som uddeles i bevillinger op til 20.000 kr.
  • Puljen er åben for ansøgning i perioden 1. april til 31. august 2019.
  • Puljen kan støtte initiativer og aktiviteter med fokus på familieidræt, der finder sted i perioden 9. september 2019 – 31. august 2020.
  • Puljen kan ansøges af alle idrætsforeninger under Danmarks Idrætsforbund (medlemmer af de 62 specialforbund).
  • Og det er nu, der skal ansøges.

På dette link kan du søge yderligere inspiration og information:
https://www.dif.dk/da/forening/nyheder/nyheder/2019/04/toms-s-guldpulje

Læs mere om Toms Guldpluje