Idrætspuljen genåbner nu for ansøgninger
1/12 genåbner Idrætspuljen. Fra denne dato kan foreninger således søge tilskud til kommende samarbejdsprojekter med de odenseanske skoler.
Der skal søges på samme måde som tidligere, igennem Fritidsportalen.
Puljen er nu placeret i den nye Sundhedsforvaltning, hvor det er konsulent Aldis Ingadottir Nielsen og kontorchef Xenia Bonde, der skal vurdere ansøgningerne.
I SIKO er det fortsat sekretariatsleder Preben Rasmussen og formand Henrik Schmidt, der har kompetencen i forhold til denne pulje.
Der er løbende ansøgningsfrist og man kan forvente et hurtigt svar.
Tilskudskriterierne er de samme som tidligere.