Corona-midler til kommunerne

Corona-midler til kommunerne

Fra Louise Biede, konsulent i DIF, er følgende nyhed modtaget.

Emne: Penge til sommeraktiviteter i kommunerne og GDPR
  1. Corona-midler til kommunerne: Regeringen og folketingets partier har lavet en ambitiøs aftale om at yde 200 (+20) mio. kr. i støtte til sommeraktiviteter for børn og unge med særlig fokus på at få alle med i fællesskaberne. Puljen er en markant støtte til børn og unges fritidsliv omkring lokale fællesskaber med udgangspunkt i idræt, naturoplevelser, rollespil og mange andre lokale aktiviteter.

På grund af den meget korte forberedelsestid og de nuværende retningslinjer fra sundhedsmyndighederne kræver det en stor indsats og handlekraft at realisere ambitionerne bag aftalen og skabe aktiviteter for særligt udsatte børn. I DIF vilvi meget gerne bidrage med konkrete overvejelser, der kan tjene som inspiration til, hvordan kommunen kan organisere aktiviteterne. Jeg har vedhæftet et dokument, med en række forslag. Forslagene er egentlig rettet mod kommunen, men mit håb er, at I vil opfordre jeres kommune til, at de penge, kommunen har fået til sommeraktiviteter for børn og unge, bliver brugt til netop det. Vi har sendt et lignende dokument direkte til kommunerne også.
Derudover håber jeg, at nogle af jeres foreninger med de nye penge kan se ide i at planlægge nye eller udvide allerede planlagte sommeraktiviteter – selvom vi godt ved, at de allerede gør et stort stykke arbejde i øjeblikket med at få de daglige aktiviteterne op at køre igen efter coronaen.
Hvis I har spørgsmål til puljen eller dokumentet, er I meget velkomne til at kontakte mig eller min kollega Lasse Lyck (lly@dif.dk).

  1. GDPR: Persondataforordningen, GDPR, er lige fyldt to år. I DIF har vi både før og efter GDPR’s fødsel drøftet dens rimelige og urimelige konsekvenser for ForeningsDanmark med Datatilsynet og Justitsministeriet.
    Dialogen med Justitsministeriet holder vi i live, og vi har et nyt møde med ministeriet på vej. Vi vil derfor gerne høre jeres vurdering af tingenes tilstand i foreningerne.

–          Har man vænnet sig til GDPR-kravene og har den første forskrækkelse lagt sig?
–          Er det til at leve med i praksis, eller er der GDPR-krav, der stiller sig i vejen for idrætsudøvelsen?
Hvis I har input hertil, må I meget gerne sende mig nogle linjer med jeres overordnede indtryk, som kan supplere vores egen aktuelle vurdering. Jeg skal bruge svaret senest 26. juni.

NOTAT 17. JUNI 2020

SOMMERAKTIVITETER FOR BØRN OG UNGE

Nedenstående er en række ideer til og betragtninger om, hvordan
de 200 mio. kr. til sommeraktiviteter for børn og unge kan komme bedst muligt i
spil med det korte aftræk, der er til sommerferien.
Skabe en samlet ramme for engagering af lokale foreninger
Foreningerne har brug for en så klar ramme som muligt at spille ind i. Det vil sige,
hvad I forventer af dem, og hvordan de kan opnå støtte i form af økonomi, tildeling
af faciliteter og hjælp til kommunikation.
Rammen kan som Køge Kommunes Ungdommens Sommer være en stor, samlet
indsats med klare støttemuligheder. Med det korte aftræk for aktiviteterne kan
rammen også bestå i mere kortfattet kommunikation til foreninger om
støttemuligheder for f.eks. endagsaktiviteter, fritidspas, styrkelse af eksisterende
sommeraktiviteter eller blot en individuel behandling af alle interesserede
foreninger.
Lettilgængelige aktiviteter og fællesskaber
Med ambitionen om at få endnu flere med i sommerens lokale fællesskaber, så
bør der være fokus på aktiviteter og fællesskaber, der er lettilgængelige og ikke
kræver tilmelding. Vi bør sænke tærsklen for deltagelse og skabe åbne, lokale
aktiviteter tæt på de børn og unge, der har allermest brug for det.
Midlerne skal muliggøre nye aktiviteter og ikke udelukkende finansiere allerede
planlagte sommeraktiviteter. Aktiviteterne bør alligevel have fokus på at skabe en
rød tråd til blivende foreningsfællesskaber efter sommerferien, så midlerne får
længere virkning.
Styrke eller forlænge eksisterende sommeraktiviteter
Der er allerede planlagt sommerlejre og camps for mange tusinder børn og unge.
Det er oplagt at styrke disse lejre ved at yde et økonomisk bidrag, som f.eks. kan
muliggøre en særlig oplevelse for børnene.
Nogle sommerskoler vil også kunne forlænges igennem ekstra økonomi, så
deltagerne og kommunen ikke får ekstra omkostninger. Den 16. juni 2020