Folkeoplysningsudvalgets rolle. Oplæg af Henrik Schmidt til næste FOU møde
Der er frigivet en dagsorden om det næste FOU møde 11.10.2018, hvoraf det fremgår at SIKOs formand Henrik Smidt under punkt 3. har et oplæg omkring Folkeoplysningsudvalgets rolle.
RESUMÉ
Repræsentant for Idrætten Henrik Schmidt har fremsendt følgende til dette punkt:
“Skal vi have et Folkeoplysningsudvalg, som et demokratisk valgt udvalg, som stort set kun er et efterretningsorgan, rådgivende men uden reel indflydelse?
-ELLER –
Skal Folkeoplysningsudvalget være proaktivt, velinformeret, medbestemmende og beslutningsdygtigt i forhold til bl.a. nye projekter og bevillinger?
Spørgsmålet er, om man vil have, at repræsentanter i Folkeoplysningsudvalget skal være:
- Proaktive i forhold til den idrætspolitiske planlægning
- Beslutningstagere i forhold til bevillinger
- Informerede om udviklingen på de forskellige konti
- Medbestemmende i forhold til anvendelsen af overskydende midler f. eks på lokaletilskudskontoen
- Kompetente i forhold til nye projekter og bevillinger
Eller om man fortsat vil have et folkeoplysningsudvalg, der fungerer som
Et efterretningsorgan, der informeres om beslutninger efter de er truffet
- Et rådgivende organ, som politikerne kan vælge at lytte til eller lade være
- Et demokratisk valgt udvalg uden nogen afgørende indflydelse”
Henrik Schmidt vil, med udgangspunkt i ovenstående, holde et oplæg, som efterfølgende vil være til drøftelse i udvalget.