Hjælp Fritid og Folkeoplysning – Hjælp din forening
Fritid og Folkeoplysning søger eksempler på foreningers udfordringer med banker, hvidvask, GDPR og andet.
Rådmand Christoffer Lilleholt rejste den 2/2 2021 et initiativretsforslag i By- og Kulturudvalget vedr. det foreningerne bliver udsat for i forbindelse med banker, hvidvask, gdpr og andre ting.
Her ligestilles ofte store virksomheder og den lille forening.
Vi er i Fritid og Folkeoplysning ved at udarbejde en sag til udvalget til den 13/4 2021, hvor vi vil underbygge hans forslag med eksempler. Christoffer ønsker, at BKF-udvalget skal henvende sig til de relevante ministrer på området.
Har I som organisation nogle eksempler på ting, hvor det er ”at skyde myg med kanoner”?
Vi har lige et eksempel på en forening der søgte coronastøtte på 1.400 kr. Det kostede foreningen 1.000 kr. at oprette en konto i banken.
Og så har vi en forening der er kommet i Gældstyrelsens faste greb med renter, rykkergebyr m.m., men de kan ikke få besked om, hvad de samlet skylder, hvad de skylder for og hvordan de kan betale.
Kan I også nogle eksempler, så vil vi rigtig gerne bede om det senest den 1. marts 2021.
Vi mærker, at der på landsplan er en stemning for at gøre noget ved dette for at bevare vores foreningskultur, og for ikke at ”tage livet af” de frivillige.
Vi har også bedt om eksempler via vores nyhedsbrev fra sidste uge. Der er desværre ikke indkommet nogen endnu.
Venlig hilsen
Vivian Glasdam Sørensen
Fuldmægtig
Direkte tlf.: 65515311
Mail: vgs@odense.dk
Odense Kommune
By- og Kulturforvaltningen
Fritid og Folkeoplysning
Israels Plads 3
5200 Odense V