Markant behov for en idrætspolitisk satsning i Odense

Sommeren er ved at gå på hæld og som altid på denne årstid er aktivitetsniveauet højt
i de odenseanske idrætsforeninger. De udendørs idrætsgrene kører på højeste gear,
mens indendørsidrætterne allerede er i gang i haller og sale.Hvilket indtryk får idrætsudøverne så?

Først og fremmest bliver de mødt af nogle meget engagerede, initiativrige og dygtige
trænere og instruktører.
Dernæst kan de også være helt sikre på at aktiviteterne er velorganiserede og
strukturerede. De frivillige ledere har sørget for at rammerne er på plads.
De kan også helt sikre på at de fleste deltagere og trænerne er interesserede i at der
skal være et fællesskab på holdet og i klubben. Et fællesskab, der rækker ud over
idrætten. Her mødes man med holdkammeraterne og de øvrige klubmedlemmer til
sociale arrangementer af meget forskellig karakter.
Disse elementer er karakteristiske for foreningsidrætten i hele byen og uanset hvilken
slags idræt man dyrker.

Forskellene bliver imidlertid meget tydelige når der focuseres på facilitetsstandarden.

Et stort antal lokalområder er præget af firkantede og nedslidte haller. Gulvet, taget,
væggene, cafeteriaet og ikke mindst omklædningsrummene er præget af manglende
vedligeholdelse. Kalkaflejringer, rawplugs, der stikker ud og huller i gulv og vægge er
tydelige og afsætter et indtryk, der kan have stor betydning for idrætsdeltagernes
motivation for at deltage.

50 % af de odenseanske kvinder mellem 18 og 45 er ikke idrætsaktive i en forening.

Facilitetsstandarden er den afgørende faktor her. De sundhedsbevidste kvinder sætter
simpelthen ikke deres ben i en nedslidt hal, hvor man ikke kan være sikker på at
toiletter, håndvaske og brusere virker eller der ikke er gjort hovedrent i flere år.
De private fitnesscentre har scoret kassen ved at satse på denne målgruppe med nogle
andre sundhedsorienterede aktiviteter og moderne faciliteter.
Men når de unge mødre ikke kommer i foreningen, kommer deres døtre heller ikke.
De 14-18 årige piger er næsten ikke til at finde i idrætsforeningerne.

I andre lokalområder hvor der er bygget nye idrætscentre som i Højby, Korup, Dalum,
Tarup/Pårup og Ubberud er der en markant større tilslutning til foreningsidrætten fra
disse målgrupper.
I SIKO er vi netop nu i gang med den årlige møderække med de politiske partier i
Odense Byråd.
Her argumenterer vi for at et enigt Byråd bør vedtage en markant idrætspolitisk
satsning, der indeholder flg.:

.Etablering af 10 nye idrætscentre bestående af 2-3 nye eller nyrenoverede
haller, hvor den lokale idrætsforening kan igangsætte mindst 15 forskellige
idrætsgrene, suppleret af alsidige træningsmuligheder i form af et moderne
foreningsdrevet fitnesscenter.

. Etablering af 5 nye kunstgræsbaner og renovering af de nedslidte

.Etablering af nye tidssvarende faciliteter til de enstrengede idrætsgrene, der kan
dokumentere et behov for disse.

. Etablering af en sundhedspulje på 5 mio. pr år. Puljen skal give
idrætsforeningerne mulighed for at tiltrække alle de grupper, der er ramt af
livsstilssygdomme, isolation og ensomhed. Det gælder både børn, unge, voksne
og ældre.

.Renovering og modernisering af de øvrige nedslidte idrætsfaciliteter.

. Igangsætning af kompetenceudviklingsforløb for halinspektørerne.

. Igangsætning af udviklingsforløb i idrætsforeningerne under overskriften ” det
fede idrætsmiljø for alle ”.

Med disse punkter har vi serveret indholdet og rammerne for en idrætspolitik, der er
visionær og orienteret mod at give idrætsforeningerne optimale muligheder for at
imødekomme borgernes behov for lokale og interessebestemte fællesskaber.

Tør politikerne gribe bolden?

Indsatte billede er fra Keingart designede idekatalog for indretning af omklædningsrum for kvinder.
https://www.dbu.dk/media/12532/idekatalog-02-01-2019-1.pdf