Nyhedsbrev 2 december 2023

Ændringer i ansøgningsproceduren for Idrætspuljen

På baggrund af den stigende efterspørgsel efter tilskud fra Idrætspuljen har vi, sammen med Sundhedsforvaltningen, besluttet at ændre proceduren for ansøgninger til denne pulje.

Der bliver åbent for at søge pr. 1/1 2024 på Foreningsportalen. Desuden etablerer vi nu en ansøgningsfrist. Ansøgningsfristen bliver 1/2.

Vi vil derefter foretage en samlet vurdering af de indkomne ansøgninger, således at der bliver lige vilkår for de ansøgende foreninger.

Yderligere oplysninger: Preben Rasmussen.

 

Husk Sportslørdag

Lørdag d. 20/1 er vi igen med til at arrangere Sportslørdag I Odense Idrætspark.

Hele området vil igen være fyldt med foreninger, der profilerer deres idræt med en høj grad af kreativitet. På vores stand i forhallen inviterer vi politikere, embedsmænd og foreningsledere til armlægning med vores bestyrelse. Der vil desuden være underholdning og prisoverrækkelser til foreninger og idrætsudøvere. Ved den efterfølgende reception vil vi være massivt tilstede. Her vil vi først og fremmest vil være spændte og forventningsfulde i forhold til kåringen af ”Årets frivillige idrætsleder”, hvor Christian Heyde Petersen fra FREM er vores kandidat.

Vi skal opfordre til at alle medlemsforeninger og frivillige idrætsledere i Odense møder op til arrangementet. Vi er så klar til en dialog om de idrætspolitiske udfordringer.

Glædelig jul og godt nytår til alle foreninger og samarbejdspartnere.