Flere midler til idrætsforeningerne? – Hvordan??

Som frivillig leder i en idrætsforening er opgaverne meget varierede.

Imidlertid er dette at arrangere, afvikle og evaluere indtægtsgivende arrangementer en væsentlig del af de opgaver, man bliver stillet overfor.

Kreativiteten er karakteristisk når man kigger ud over landskabet af arrangementer, hvor det er hovedformålet at skaffe midler til foreningerne.

Ofte er der imidlertid også et fællesskabsmotiv bagved. Foreningslederne ønsker at skabe et økonomisk grundlag for at medlemmerne kan være sammen om nogle fælles oplevelser, f. eks på en holdtur til udlandet, stævnedeltagelse, kursusdeltagelse osv.
I Odense har OKS netop haft 40 fodboldspillere på en fælles tur til Florida. Udgifterne til denne blev dels dækket af egenbetaling, dels af et markant tilskud fra klubkassen. Dette initiativ er blot et eksempel på et fællesskabsdannende arrangement som skaber et overskud af social kapital til samfundet.

Er det rimeligt at de frivillige ledere skal bruge så meget tid på at skaffe midler disse fællesskabsdannende arrangementer ?

I SIKO arbejder vi i øjeblikket på at etablere en idrætspolitisk studiekreds, hvor vi skal have skabt et velkvalificeret grundlag for en dybdegående analyse af pengestrømmene til og fra idrætten.

Udlodningsloven skal revideres i foråret 2021 og der skal være kommunalvalg i november 2021.

Hvilke midler tilgår idrætsorganisationerne og hvad anvendes de til ?

Kunne man udarbejde en model, hvor de lokale foreninger fik en væsentlig større del af kagen ?

I Norge tilgår der statsmidler til de lokale idrætssamvirker, som så deler ud til de lokale foreninger ud fra nogle bestemte kriterier.

I SIKO har vi allerede nu smøget ærmerne op for at blive bedre til at argumentere med nogle veldokumenterede synspunkter.

På repræsentantskabsmødet d. 31. marts vil vi løfte sløret yderligere for de nye initiativer i organisationen. Vi vil her invitere alle, der interesserer sig for idrætspolitik til at tage aktivt del.

SIKO afholder repræsentantskabsmøde