Vil I være med i en ”En stærk Generationspagt”?

Fra: Kristian Lindegaard Svendsen

”En stærk Generationspagt” skal medvirke til at styrke relationer og netværk på tværs af generationer i Odense, og I kan være med.

Generationspagten er en del af budgetforliget for 2018, hvor der er afsat i alt 4,0 mio. kr. til ”En stærk Generationspagt” med udmøntning af 2,0 mio. kr. i hhv. 2018 og 2019. Børn- og Ungeudvalget og Ældre- og Handicapudvalget har på møde d. 19. juni 2018 besluttet temaer for udmøntning af midlerne for 2018.

I har mulighed for at byde ind og få del i midlerne inden for følgende to temaer:

Generationsmøder om fælles aktiviteter i lokalområdet

Der er afsat i alt 700.000 kr. til initiativer der fremmer, at lokale aktører går sammen om at bruge hinandens ressourcer og faciliteter med henblik på at skabe møder og aktiviteter på tværs af generationer.

Familien som omdrejningspunkt for generationsmøder

Der er afsat i alt 400.000 kr. til initiativer, der fremmer generationsmøder i familier og netværk omkring familier på tværs af generationer.

Læs mere om kriterierne og ansøgningsprocessen her: https://www.odense.dk/brug-byen/puljer-og-stoette/tilskud-til-generationsmoeder

Ansøgningsfrist

Fristen for indsendelse af en idébeskrivelse er d. 18. september 2018. Idébeskrivelserne vil herefter blive vurderet efter gældende kriterier.

Ansøgere, som kommer i betragtning, vil få bevilliget midler som et éngangsbeløb pr. 1. oktober 2018.

Vi håber at høre fra jer.

Med venlig hilsen

Team Frivillighed

aehffrivillighed@odense.dk

 

ODENSE KOMMUNE
Sundhed, Forebyggelse og Frivillighed
Ældre-og Handicapforvaltningen
Ørbækvej 100, lokale 2.s.17

5220 Odense SØ
www.odense.dk